Lån penge Samlelån Billån Lånetyper

Antal arbejdsdage 2023

Check mark iconSå mange arbejdsdage er der i 2023

Check mark iconGennemgang af årets helligdage og datoerne for disse

Check mark iconFå svar på, hvorfor antallet af arbejdsdage kan variere

2023 er et godt år for lønmodtagerne, idet størstedelen af årets helligdage falder på hverdage, men hvor mange arbejdsdage er der i 2023, og hvorfor svinger antallet af arbejdsdage fra år til år?

Dette dykker vi ned i nedenfor.

I denne guide vil du få oplyst, hvor mange dage du skal arbejde i 2023, hvor mange helligdage der er i løbet af året, og hvordan de falder, samt hvilke parametre der har betydning for, hvor mange dage du skal møde på arbejde i løbet af året.

Du har 220 arbejdsdage i 2023 (*)

Kalenderåret 2023 består af 365 dage. Ud af disse 365 dage er 220 af dem arbejdsdage, mens de resterende 145 er fridage, herunder lørdage, søndage og helligdage.

*Udgangspunktet () for dette regnestykke er som følger:**

  • Du har 30 feriedage
  • Der er 52 lørdage og 53 søndage i løbet af året
  • Du har 10 fridage

Hvis du har færre eller flere feriedage eller fridage, kan regnestykket se lidt anderledes ud.

220 arbejdsdage svarer til, at du skal arbejde 7,33 måneder i 2023, hvis vi regner ud fra, at en normal kalendermåned består af 30 dage.

Flest arbejdsdage i marts og august, færrest i april

Selvom de fleste lønmodtagere har et job, som de brænder for og holder af, så kan de fleste nikke genkendende til, at det er rart med fridage og helligdage, hvor der kan bruges tid med familien.

I løbet af 2023 er der nogle måneder, der byder på mere fritid og mindre arbejde end andre. Særligt april er en god måned for lønmodtagere, idet mange af årets helligdage falder på hverdage i april, eksempelvis skærtorsdag og langfredag.

I den modsatte grøft har vi marts og august, som er de måneder i 2023, hvor der er flest arbejdsdage.

Helligdage i 2023

I 2023 er der 13 helligdage, og ud af disse falder otte af dem på hverdage. Det drejer sig om følgende helligdage, og de falder på følgende datoer: ||| |--- |--- | |Helligdag|Dato og ugedag| |Nytårsdag|1. januar 2023 (søndag)| |Skærtorsdag|6. april 2023 (torsdag)| |Langfredag|7. april 2023 (fredag)| |Påskedag|9. april 2023 (søndag)| |2. påskedag|10. april 2023 (mandag)| |Store Bededag|5. maj 2023 (fredag)| |Kristi Himmelfartsdag|18. maj 2023 (torsdag)| |Pinsedag|28. maj 2023 (søndag)| |2. pinsedag|29. maj 2023 (mandag)| |Juleaften|24. december 2023 (søndag)| |Juledag|25. december 2023 (mandag)| |2. juledag|26. december 2023 (tirsdag)| |Nytårsaften|31. december 2023 (søndag)|

Du behøver som udgangspunkt ikke at skrive disse helligdage ind i din kalender, da de allerede er indskrevet i de fleste kalendere, både fysiske kalendere og kalendere på smartphones.

Antal arbejdsdage i 2023 kan variere fra arbejdsplads til arbejdsplads

Du har tidligere i guiden kunne læse, at du har omkring 220 arbejdsdage i 2023. Det reelle tal kan dog være enten højere eller lavere, afhængig af hvilken arbejdsplads du arbejder på.

Det kan f.eks. være, at der er skrevet ind i din kontrakt, at du har ret til et par ekstra fridage i løbet af året, og dermed bliver antallet af arbejdsdage lavere.

Det kan omvendt også være, at du ikke har fri på en eller flere af de dage, hvor mange andre lønmodtagere holder fri, eksempelvis nytårsaftensdag.

1. maj, 5. juni, juleaftensdag og nytårsaftensdag kan være almindelige arbejdsdage

Arbejdernes internationale kampdag d. 1. maj, grundlovsdag d. 5. juni samt juleaftensdag d. 24. december og nytårsaftensdag d. 31. december er, modsat hvad mange tror, ikke officielle helligdage.

Du kan, alt efter hvad der står i din overenskomst, blive kaldt på arbejde disse fire dage, hvis dagene betragtes som almindelige arbejdsdage i overenskomsten.

Langt de fleste lønmodtagere har dog obligatorisk fri på de fire dage, eller også er der mulighed for at aftale fri.

Du har lige mange arbejdsdage, hvad end du arbejder på hverdage, i weekenden eller på helligdage

Det har ikke betydning for antallet af arbejdsdage i 2023, om du arbejder på hverdage, eller om du ofte er på arbejde i weekenden og / eller på helligdage.

Du vil, såfremt du arbejder om f.eks. lørdagen og / eller søndagen, blot have ret til at holde fri andre dage. I sidste ende bliver regnestykket derfor det samme.

Danskerne har færre arbejdsdage i 2023 end de fleste andre europæere

Vi danskere er på mange områder meget privilegerede. Et af de områder handler om helligdage, feriedage og fridage.

Danmark hører sammen med Malta og Tyskland nemlig til blandt de lande i Europa, hvor der er allerflest ferie- og helligdage. Nederst på listen finder vi Irland og Belgien med færrest ferie- og helligdage.

2023-10-05

Med over 6 års erfaring indenfor låneformidling, har han godt styr på det nordiske lånemarked, Afif holder øje med at alt på Sambla.dk er korrekt og opdateret.

Spørgsmål og svar - antal arbejdsdage

Hvorfor er der færre arbejdsdage i 2023 end i 2022?

Antallet af arbejdsdage i løbet af et kalenderår kan variere fra år til år.

2023 er at betragte som et medarbejder-år, idet mange af årets helligdage falder på hverdage, hvor det ellers var obligatorisk at møde på arbejde.

I 2023 falder flere af helligdagene på hverdage end i 2022, og derfor er der færre arbejdsdage.

Hvordan kan jeg blive klogere på antal arbejdsdage, fridage og helligdage?

Du bør kontakte din arbejdsgiver eller personalechefen på din arbejdsplads, hvis du vil vide mere om antal arbejdsdage, fridage og helligdage.

Vedkommende vil kunne svare på, hvor mange arbejdsdage du har i løbet af året, hvor mange feriedage du har ret til m.v.

Hvordan kan jeg reducere antallet af arbejdsdage i 2023?

Antallet af arbejdsdage i 2023 afhænger langt hen ad vejen af, hvilken overenskomst du har, herunder hvor mange feriedage du har ret til, hvilke obligatoriske fridage der er m.v.

For at reducere antallet af arbejdsdage skal du derfor forsøge at forhandle dig til flere ferie- og fridage.

Hvilken betydning har antallet af arbejdsdage for min løn?

Du får som udgangspunkt den samme løn, uanset om året byder på flere eller færre arbejdsdage end sidste år, såfremt du er månedslønnet.

Resurs Bank DK (Car)
Facit Bank DK
Ferratum DK
Remember DK
KreditNU DK
Cashper DK
Resurs Bank DK
AcceptLån DK
Ikano Bank DK
TF Bank DK
Unilån DK
Bank Norwegian DK
Nordcredit DK
Leasy DK