Spar penge
Stor guide med tips til at spare penge i hverdagen
Opdag hemmeligheden bag at spare penge på lån
Gennemgang af gode grunde til at spare penge og lægge til side
Danmark er et af de dyreste lande i verden at leve i, og leveomkostningerne er desværre kun steget i de seneste år, hvor inflationen har været markant højere end normalt.
Er du en af dem, der har svært ved at få pengene til at række, vil du kunne drage stor nytte af denne guide. Du vil nemlig blive præsenteret for en lang række effektive sparetips.
Der kan findes besparelser på alle poster i budgettet, og med simple ændringer i dine vaner og forbrugsadfærd vil du potentielt kunne spare tusindvis af kroner hvert eneste år.
Spar penge i hverdagen
Der kan være mange gode grunde til, at du ønsker at spare penge. Det kan f.eks. være, at du sparer op til udbetalingen til en ejerbolig, eller at du blot vil undgå at løbe tør for penge midt i en måned.
Ved at spare penge og optimere din privatøkonomi vil du kunne se frem mod en hverdag med mere overskud og med færre bekymringer, da du vil være i stand til at betale alle dine regninger.
Der er bl.a. mulighed for at spare penge på mad, el, benzin, lån og meget mere. I de kommende afsnit får du en lang række konkrete og effektive spareråd.
Spar penge på mad
Den gennemsnitlige dansker bruger omkring 10-12 % af sin indkomst på mad, og selvom mad og andre ting til husholdningen ikke kan skæres helt fra, så er der gode muligheder for at spare penge på denne post.
Her kommer nogle tips til at spare penge på mad:
- Lav en ugentlig madplan og køb kun ind én gang om ugen – du kan spare op til 20 % af budgettet ved at lave madplaner
- Kig i ugens tilbudsaviser, og find det billigste sted at købe ind til de planlagte retter
- Frys overskydende mad ned
- Erstat kød med grøntsager helt eller delvist
- Gå efter datovarer
- Undgå at købe ind, når du er sulten, da du kan blive fristet til usunde impulskøb
- Tag altid madpakke med, når du skal på farten
- Hold antallet af café- og restaurantbesøg nede på et minimum
- Lav billige retter såsom suppe, spaghetti med kødsovs og pastasalat
- Tag altid poser med hjemmefra, når du skal handle dagligvarer
Spar penge på el
Gennemsnitsdanskeren bruger omkring 1.600 kWh el om året, mens en gennemsnitsfamilie bruger omkring 4.500 kWh om året.
Disse tal kan du så gange med den aktuelle elpris for at beregne dine årlige udgifter til strøm.
Er dine eludgifter ved at stige dig til hovedet, skal du benytte dig af vores bedste spareråd, som du finder herunder.
Her kommer nogle tips til at spare penge på el:
- Sluk altid for lyset, når du forlader et rum
- Sluk for computeren eller fjernsynet, når du er færdig med at bruge det
- Køb produkter med et godt energimærke, optimalt set A, når du køber nye elektriske produkter
- Skift til LED-pærer i hele boligen
- Fyld dine maskiner, herunder vaskemaskine og opvaskemaskine helt op, før du starter dem
- Oplad din elbil, når elprisen er lavest, såfremt du har en elaftale med en variabel elpris
- Tør tøj på tørresnoren i stedet for at bruge tørretumbleren
- Tø maden op, inden den tilberedes
- Hold øje med dit elforbrug via en app og bliv mere motiveret til at spare penge
- Sæt ikke køleskabet og fryseren på en lavere temperatur end højst nødvendigt
Spar penge på benzin
Som ejer af en benzinbil har du ikke kunnet undgå at bemærke, at benzinpriserne har været stigende gennem flere år, og at de potentielt kan stige yderligere.
Du kan ikke påvirke benzinpriserne, men du kan til gengæld påvirke dit benzinforbrug, og dette vil vi hjælpe dig med at gøre ved at give dig nogle fremragende sparetips.
Her kommer nogle tips til at spare penge på benzin:
- Hold løbende øje med benzinpriserne, og tank bilen op, når de er lavest
- Kontrollér jævnligt dæktrykket på bilen – et for lavt dæktryk påvirker brændstofforbruget negativt
- Gør brug af et benzinkort, når du tanker, og få rabat
- Kør ikke hurtigere end højst nødvendigt
- Kør i højest mulige gear
- Undgå kraftige accelerationer
- Undgå så vidt muligt at bruge udstyr som aircondition, sædevarme, ratvarme m.v.
- Minimér vindmodstanden ved at undgå at køre med åbne vinduer eller åbent soltag
Spar penge på lån
Som forbruger får du formentlig på et tidspunkt behov for at låne penge. Det kan f.eks. være, at du ønsker at optage et realkreditlån til en bolig eller et forbrugslån til nye møbler.
Det kan også være, at du allerede har optaget et eller flere lån, som du nu er i gang med at afvikle på.
Hvad end du allerede afdrager på nogle lån, eller om du har planer om at optage et lån i den nærmeste fremtid, har du forskellige muligheder for at spare penge.
Her kommer nogle tips til at spare penge på lån:
- Indhent og sammenlign altid lånetilbud fra flere banker, inden du beslutter dig
- Optag et samlelån, hvis du afdrager på flere små lån med høje renter
- Lån aldrig flere penge, end du har brug for
- Husk at betale dine afdrag til tiden for at undgå rykkergebyrer og strafrenter
- Vælg en så kort løbetid på lånet som muligt
- Lån så vidt muligt sammen med din ægtefælle og forøg chancen for at få tilbudt gode lånevilkår
- Husk at tjekke efter, om du har fået fradrag for dine renteudgifter
- Betal dit lån ud før tid, hvis det er muligt, og hvis omkostningerne ikke overstiger besparelsen
Spar penge på varme
Prisen på de gængse energiformer er steget over de seneste år, og det er derfor ikke usædvanligt, hvis du har oplevet, at dine udgifter til varme er steget på det seneste.
Det er ikke holdbart at slukke helt for varmen i de kolde måneder, da det kan påvirke både boligens tilstand og din sundhed, hvis temperaturen bliver for lav i hjemmet.
Til gengæld er der andre effektive måder, hvorpå du kan spare penge på varme.
Her kommer nogle tips til at spare penge på varme:
- Sluk radiatorerne, når du lufter ud
- Undgå at placere store møbler foran radiatorerne
- Sæt temperaturen en grad eller to ned – du kan spare omkring 5 % på varmeregningen, for hver en grad temperaturen bliver sat ned
- Skru ned for temperaturen, når du forlader hjemmet
- Sørg for, at dine vinduer og yderdøre er tætte og godt isolerede
- Overvej at investere i en varmepumpe
- Sæt alle hjemmets radiatorer på samme niveau
- Brug en timer eller app til at styre temperaturen i hjemmet
Øvrige gode tips til at spare penge
Afslutningsvis får du en række øvrige tips til at spare penge i hverdagen. Nogle af dem kender du måske allerede, mens andre vil være nye og værdifulde for dig:
- Få din ven eller bedre halvdel til at klippe dig og slip for frisørregningen
- Køb tøj, møbler og elektronik brugt
- Husk at scanne nettet for de billigste flybilletter og hoteller, når du skal ud og rejse
- Gør brug af studierabatter, hvis du er studerende
- Tag cyklen i stedet for bilen, når det er muligt
- Sammenlign priser på forsikringer og overvej at skifte forsikringsselskab
- Træn i det fri og kvit det dyre fitnessabonnement
- Få repareret din defekte elektronik i stedet for at købe nyt
- Skift dæk og lav selv småreparationer på bilen
- Kvit den dyre tv-pakke og gør brug af gratis streamingtjenester såsom DRTV