Lån penge Samlelån Billån Lånetyper

Indskudslån

Check mark iconDin genvej til det billigste indskudslån

Check mark iconLån til indskud og betal af i dit tempo

Check mark iconHurtig udbetaling året rundt

Lånebeløb:
Låneperiode
E-mail adresse:
Indtast venligst din e-mail.
Telefonnummer:
Indtast venligst dit telefonnummer.
Estimeret månedlig ydelse* 3.843 kr. *Ved 7,00 % variabel deb. rente. Priseksempel: Samlet kreditbeløb 250.000 kr. ÅOP 7,84 %. Etb. omk. 2.500 kr. Samlet tilbagebetaling: 322.888 kr. Samlede kreditomkostninger: 72.888 kr.

Ønsker du at leje et værelse, en lejlighed eller et hus? Så skal du forvente at blive opkrævet indskud – en udgift, der skal afholdes, inden du kan overtage lejemålet.

Kniber det med at finde penge til det obligatoriske indskud, så skal du være bekendt med, at du kan låne penge til formålet – løsningen er naturligvis et indskudslån. 

Der findes helt overordnet to former for lån til indskud. Det ene lån kan optages gennem kommunen, mens det andet kan optages gennem en bank eller anden långiver.

På denne side vil vi gennemgå begge typer af indskudslån. Vi kommer ind på, hvilke krav du skal opfylde, hvor meget du kan låne, hvordan du sender en ansøgning og meget mere.

Skal du låne til indskud, og vil du gerne sikre dig et så fordelagtigt lån som muligt, så er du havnet på den rigtige side. Sambla gør det nemlig muligt at sammenligne lån fra mange långivere. 

Hvad er et indskudslån?

Et indskudslån er, som navnet antyder, et lån til indskud (til en lejebolig). 

Du kan låne penge til at dække hele eller dele af det indskud, du er blevet opkrævet for den lejebolig, du har udset dig. 

Et boligindskud består typisk af følgende:

  • Depositum (op til tre måneders husleje)

  • Forudbetalt husleje (op til tre måneders husleje)

Indskuddet kan altså samlet set udgøre seks måneders husleje.

Indskuddet er udlejers sikkerhed for, at der er midler til at istandsætte lejemålet, når lejeren fraflytter. Typisk skal der males vægge, slibes gulve og udføres småreparationer i forbindelse med en fraflytning. 

Ved at betale indskud vil lejeren ikke bare kunne løbe fra regningen.

Eksempel: Skal du betale tre måneders forudbetalt leje og tre måneders husleje i depositum ved indflytning, og lyder den månedlige husleje på 9.200 kroner, så vil indskuddet løbe op i 55.200 kr. (9.200 x 6). 

Lån til indskud gennem en bank

Som vi slog fast i forrige afsnit, så kan indskuddet lyde på op til seks måneders husleje (hvis der både skal betales depositum og forudbetalt husleje).

Uanset om den månedlige husleje lyder på 3.000, 5.000 eller 10.000 kroner, så bliver det selvsagt til mange penge, og har du ikke en opsparing, så kan du være nødt til at låne penge til indskuddet. 

Du har i den anledning flere forskellige lånemuligheder, og en af mulighederne lyder på at låne penge gennem en bank eller anden långiver. 

Optagelse af lån gennem låneudbydere er forbundet med mange fordele. Nogle af fordelene vil blive belyst nedenfor. 

Fordele ved at låne penge til indskud hos en låneudbyder:

  • Der er ingen krav mht. boligtype eller huslejeniveau

  • Du kan låne til andet end indskuddet (f.eks. til køb af møbler, finansiering af flyttehjælp m.v.)

  • Du kan få udbetalt lånet inden for få dage

  • Der er ingen krav mht. maksimal indkomst 

Ved du allerede nu, at du ikke kan få bevilget et indskudslån gennem din kommune, så vil det give god mening at undersøge lånemulighederne hos de private udbydere. 

Hos Sambla har du en alletiders mulighed for at finde låneudbyderen med de billigste lån. Du kan nemlig indhente tilbud fra flere aktører og dermed sammenligne lån på kryds og tværs. 

Lån til indskud online, hvor du kan låne op til 400.000 kr. med en løbetid på op til 15 år. Det bør rigeligt kunne dække dine behov. 

Lån til indskud gennem kommunen

En anden, og ganske populær, lånemulighed vedrører din kommune.

Du har nemlig mulighed for at ansøge om et lån til boligindskud gennem den kommune, hvor lejemålet geografisk er placeret. Det er vel at mærke en mulighed, uanset hvilken af landets 98 kommuner du skal bo i. 

For at komme i betragtning til et indskudslån gennem kommunen er der dog nogle krav, du skal leve op til. Disse krav kigger vi på herunder.

Disse krav skal være opfyldt for at få bevilget et indskudslån via kommunen:

  • Der skal være tale om en almen bolig (dem findes der omkring 560.000 af i Danmark)

  • Boligen skal være taget i brug efter d. 1. april 1964

  • Der kan lånes til både lejligheder og enkeltværelser (kræver dog selvstændigt køkken)

  • Din husstands samlede indkomst må ikke overstige 260.744 kr. om året ved lejlighed (2022) (beløbet er højere, hvis der er børn i husstanden)

  • Din husstands samlede indkomst må ikke overstige 176.639 kr. om året ved enkeltværelse (2022) (beløbet er højere, hvis der er børn i husstanden)

Læs mere på Borger.dk

Foruden almene boliger, så kan der ydes lån ved visse boligtyper til handicappede og ældre. 

Fordele ved at låne penge til indskud gennem kommunen:

  • Du skal typisk ikke betale renter og afdrag de første fem år af låneperioden

  • Renten er yderst fordelagtig (i skrivende stund er den på 4,5 %)

  • Du kan være helt tryg ved långiver (långiver er nemlig kommunen)

Bemærk: Indskudslån gennem kommunen er også kendt som beboerindskudslån 

Ulemper ved at låne penge til indskud gennem kommunen:

  • Det tager lang tid (forvent en behandlingstid på op til 6 uger)

  • Husstanden må maksimalt have en indkomst på 260.744 kr. om året (2022)

  • Det er et krav, at boligen er betegnet som en almen bolig 

Omkostninger forbundet med at låne til depositum og forudbetalt leje

Der er omkostninger forbundet med alle lån, og indskudslån er ingen undtagelse – uanset om du låner penge gennem kommunen eller gennem en låneudbyder.

Udgifter til et indskudslån:

  • Låneudbyder: Låner du penge til indskud gennem en bank eller anden låneudbyder, så skal du som udgangspunkt både betale renter og gebyrer. Gebyrerne kan bl.a. tælle administrationsgebyrer, stiftelsesgebyr og betalingsgebyrer. Renten kan variere fra udbyder til udbyder og vil typisk blive beregnet med udgangspunkt i din individuelle kreditvurdering. 

  • Kommune: Omkostningerne til et lån gennem kommunen er som bekendt meget gennemsigtige og overkommelige. Her skal du nemlig kun forholde dig til den faste rente lydende på aktuelt 4,5 %. Løbetiden lyder på mellem fem og 10 år, alt efter om du bor i lejlighed eller enkeltværelse. 

Sørg for at regne på omkostningerne til lånet, inden du takker ja til en aftale. Det skal jo gerne være sådan, at du har plads i budgettet til at betale lånet tilbage. 

Sådan sikrer du dig det billigste mulige indskudslån

Det billigste lån fås – med ganske få undtagelser – gennem kommunen.

Derfor vil vi gerne opfordre dig til at undersøge mulighederne for at få et indskudslån hos kommunen. Scroller du op på siden, så kan du se, hvilke krav der er fra kommunens side.

Lån til boligindskud er ikke pr. definition billige, men hvis du er lidt strategisk og desuden bruger tid på research, så vil du kunne spare mange penge på dit almindelige indskudslån eller beboerindskudslån. 

Her kommer nogle tips til at reducere udgifterne til det ønskede lån:

  1. Start med at sende en ansøgning til kommunen (hvis du vurderer, at du indfrier de krav, der er til et beboerindskudslån)

  2. Hvis du ikke bliver godkendt til et lån hos din kommune, så indhent tilbud fra flere banker og låneudbydere (det kan du gøre gratis hos Sambla)

  3. Gennemgå dine lånetilbud grundigt og find lånet med de laveste omkostninger

  4. Lån penge hos udbyderen med det bedste tilbud og overfør pengene til udlejeren, når lånet er blevet udbetalt 

  5. Betal dine afdrag til tiden (så slipper du for ekstra omkostninger) 

Du kan i øvrigt spare penge på dit lån ved selv at spytte nogle penge i kassen. Jo mere af indskuddet du kan betale af egen lomme, desto færre penge vil du være nødsaget til at låne. 

Ønsker du at låne til depositum, forudbetalt husleje og eventuelle andre omkostninger i forbindelse med overtagelsen af en lejebolig uden at blive ruineret, så anvend ovenstående tips og brug i øvrigt din sunde fornuft. 

Tilbagebetaling af indskudslån

Indskudslån skal, på lige fod med alle andre lån, tilbagebetales før eller siden.

Hvornår indskudslånet skal tilbagebetales afhænger af, om du har lånt penge hos en dansk kommune eller hos en dansk bank eller låneudbyder.

Ved et kommunalt lån gælder der en løbetid på fem eller 10 år – fem år, hvis du har lejet et enkeltværelse og 10 år, hvis du har lejet en lejlighed. Ved fraflytning skal boligorganisationen tilbagebetale beboerindskuddet til den kommune, du har været tilknyttet. 

Optager du et lån gennem en bank eller anden låneudbyder, så gælder der typisk en løbetid på op til 15 år, men det afhænger suverænt af jeres indgåede aftale. Du betaler som regel et fast afdrag hver måned, indtil du er gældfri. For nem tilbagebetaling kan der med fordel gøres brug af Betalingsservice. 

Tip: Lån til boligindskud gennem en privat bank eller låneudbyder, hvis du gerne vil have den længst mulige løbetid.

2022-03-25

Med over 6 års erfaring indenfor låneformidling, har han godt styr på det nordiske lånemarked, Afif holder øje med at alt på Sambla.dk er korrekt og opdateret.

Spørgsmål og svar - indskudslån

Hvordan søger man indskudslån?

Det er som udgangspunkt nemt og hurtigt at søge om et sådant lån, men fremgangsmåden afhænger af, om man låner gennem en kommune eller gennem en bank. Lån penge af kommunen ved at besøge Borger.dk (/bolig-og-flytning) og følg anvisningerne. Lån penge af en bank eller anden långiver ved at sende en ansøgning via Sambla. Vi sørger for, at du bliver connected med nogle af de førende långivere.

Leasy DK
TF Bank DK
AcceptLån DK
Resurs Bank DK (Car)
Resurs Bank DK
Remember DK
Nordcredit DK
Unilån DK
Bank Norwegian DK
KreditNU DK
Ferratum DK
Cashper DK
Facit Bank DK
Ikano Bank DK