Lån penge Samlelån Billån Lånetyper

Kreditvurdering

Hvor kan jeg se min kreditvurdering?

Som låntager vil du blive kreditvurderet, hver gang du ansøger om et lån. Desværre har du ikke ret til at se resultatet af kreditvurderingen. Du kan dog forhøre dig hos långiver, hvis du gerne vil se din kreditvurdering. I nogle tilfælde kan det lade sig gøre at få indsigt i vurderingen.

Hvor kan jeg låne penge uden at blive kreditvurderet?

Det er i henhold til dansk lovgivning et krav, at banker og andre långivere skal lave kreditvurderinger af alle låntagere, hvad end det drejer sig om et forbrugslån på 10.000 kr. eller et boliglån på 1.000.000 kr. Du kan derfor ikke låne penge hos en dansk bank uden at blive kreditvurderet.

En kreditvurdering er helt kort en vurdering af en låntagers kreditværdighed. Låntager kan enten være en person eller en virksomhed. I begge tilfælde vil det være nødvendigt at lave en kreditvurdering.

For at kunne få bevilget et lån skal man kreditvurderes, og man skal ikke mindst kreditgodkendes. Kan du ikke kreditgodkendes, så kan du desværre ikke få bevilget det ønskede lån.

Låneudbyderen har naturligvis en pointe med at foretage den obligatoriske kreditvurdering. De laver sådanne vurderinger for lettere at kunne tage stilling til, hvor sandsynligt (eller usandsynligt) det er, at du kan indfri din gæld inden for løbetiden.

Kreditvurderingen har ikke kun indflydelse på, om du bliver godkendt eller afvist. Det har også indflydelse på, hvilken rente og hvilke øvrige vilkår du vil få tilbudt, såfremt du får tilbudt et lån.

Derfor vil det være en markant fordel, hvis du har en høj kreditværdighed.

Hvilke faktorer er væsentlige i en kreditvurdering?

Der dykkes typisk ned i en håndfuld forskellige faktorer i forbindelse med en kreditvurdering.

Som låntager har du ikke mulighed for at påvirke, hvilke faktorer der lægges vægt på, men du kan selvfølgelig gøre noget for at fremstå mere kreditværdig.

Du kan f.eks. sørge for at indsende alle de dokumenter, der påkræves, og så bør du indfri din eksisterende gæld, inden du optager et nyt lån. Er du desuden registreret i RKI og / eller Debitor Registret, skal du forsøge at blive slettet herfra.

Her er de vigtigste faktorer:

  • Indtægt – En høj indtægt er ikke lig med en sund økonomi, men som regel er det lettere at få bevilget et lån, hvis man har en høj indtægt. For at dokumentere din indtægt vil du typisk skulle indsende dine seneste lønsedler.

  • Rådighedsbeløb – I forbindelse med din kreditvurdering vil der også blive kigget på dit rådighedsbeløb, der bestemt er en vigtig faktor. Dit rådighedsbeløb skal helst være på et vist niveau, hvis du skal kunne overtale udbyderen til at udstede et lån til dig.

  • Alder – Som udgangspunkt er det ingen fordel at være ung, når man skal låne penge, idet unge statistisk set har sværere ved at overholde deres økonomiske forpligtelser.

  • RKI / Debitor Registret – Er du registreret i RKI og / eller Debitor Registret, så må du forvente, at dette trækker så meget ned i din kreditvurdering, at du bliver afvist.

  • Bopæl – Som udgangspunkt skal man være bosat på en dansk folkeregisteradresse for at kunne få bevilget et lån af en dansk udbyder, hvorfor dette også er en vigtig faktor.

Ovenstående faktorer er nogle af de mest betydningsfulde i en kreditvurdering, men der kan også blive lagt vægt på andet.

Lån penge uden kreditvurdering – er det reelt en mulighed?

Der er relativt mange danskere, der har et ønske om at låne penge uden at blive kreditvurderet. Derfor ønsker vi selvfølgelig at give vished omkring, om det reelt er en mulighed.

Svaret er; nej, det er desværre ikke en mulighed på nuværende tidspunkt.

Ifølge kreditaftaleloven skal samtlige udlånsvirksomheder, hvad end vi taler banker, realkreditinstitutter eller online låneudbydere, foretage en kreditvurdering af en enhver låntager.

Brud på denne lovgivning kan medføre store bøder, hvorfor det er noget, som de fleste udlånsvirksomheder tager meget alvorligt og naturligvis håndhæver.

Det skal dog ikke være nogen hemmelighed, at der er nogle låneudbydere, der er lettere at blive godkendt hos end andre. Der er f.eks. nogle udbydere, der ikke kræver, at du ejer hus og / eller bil, der kan stilles som sikkerhed for lånet.

Kreditvurdering af privatkunder tager ofte få minutter eller timer

Okay, man kan altså ikke slippe for at blive kreditvurderet, når man skal låne penge, men kan man så forvente, at kreditvurderingen hurtigt er overstået?

Ja, i rigtig mange tilfælde tager kreditvurderinger ikke mere end et par minutter eller allerhøjest et par timer. Det er i hvert fald den behandlingstid, man oplever hos mange online udbydere af lån.

For at blive kreditvurderet (og kreditgodkendt) skal du sende en låneansøgning. Denne ansøgning vil indeholde en masse oplysninger, som låneudbyderen skal bruge til at vurdere, om du er tilstrækkelig kreditværdig til at kunne få et lån.

Online låneudbydere stiller som regel ikke opfølgende spørgsmål, men det kan ske, at du bliver kontaktet for at uddybe visse økonomiske forhold. Det kan også være, at udbyderen mangler noget dokumentation for at kunne tage stilling til din låneansøgning.

Hvis du bliver kreditgodkendt

Hvis du bliver kreditgodkendt, hvilket vi tror og håber, at du gør, så betyder det, at du vil kunne få bevilget det ønskede lån.

Det er dog ikke ensbetydende med, at det lånetilbud, du får tilbudt, nødvendigvis vil matche dine ønsker og forventninger. Det kan eksempelvis være, at renten eller gebyrerne er højere end forventet. I sådanne tilfælde skal du overveje, om du vil acceptere tilbuddet.

Hvis du kan acceptere dit personlige lånetilbud, så vil du kunne underskrive det med din digitale signatur.

Når underskrifterne er blevet sat på aftalen, så vil pengene kunne blive udbetalt.

Der behøver ikke at være langt fra ansøgning og kreditvurdering til udbetaling. Faktisk er det ikke usandsynligt, at det hele ikke tager mere end ét døgn.

Hvis du bliver afvist

Ja, det var nok ikke lige, hvad du havde regnet med, men der er desværre altid en risiko for, at din kreditvurdering fører til en afvisning.

Årsagerne til en afvisning kan være mange. Låneudbyderne har ikke pligt til at komme med en begrundelse, men mange er villige til at komme med en begrundelse, hvis låntager beder om det.

Du vil typisk blive afvist, hvis du i forvejen har en stor gæld, hvis du har en minimal indtægt, eller hvis du står i et af de nationale skyldnerregistre.

Bliver din kreditvurdering ikke godkendt af en låneudbyder, så er der intet, der kan forhindre dig i at ansøge hos en anden udbyder.

Der findes rigtig mange danske låneudbydere, og de har alle forskellige måder at gribe kreditvurderinger an på.

Ergo skal du ikke give op, blot fordi du bliver afvist ét sted.