Rentefradrag

Som enhver anden forbruger bør du være bekendt med alle de eksisterende fradragsmuligheder.

Du bør bl.a. være bekendt med muligheden for at opnå rentefradrag.

Hvad skal der til for at få rentefradrag? Hvordan beregnes og registreres mine rentefradrag? Hvilke ting har rentefradraget indflydelse på?

Ovennævnte spørgsmål – og et hav af andre relevante spørgsmål – vil blive gennemgået i denne artikel. Du vil derved få svar på mange af de spørgsmål, som du mangler svar på.

Først og fremmest skal vi lige have definitionen på et rentefradrag på plads.

Rentefradrag fungerer ved, at en del af dine renteudgifter trækkes fra din skattepligtige indkomst, således at beskatningen af din indkomst bliver reduceret.

Lyder din personlige indkomst eksempelvis på 400.000 kr. om året, og får du et rentefradrag på 10.000 kr., så bliver du beskattet af 390.000 kr.

Du sparer derved indirekte penge på dine lån, idet du kan opnå rentefradrag for en del af de renter, du betaler på lånet. Bliv meget klogere på dette i de kommende afsnit.

Så stort et rentefradrag kan du opnå

Du opnår et rentefradrag, hver gang du låner penge, hvad end du optager et boliglån, billån, forbrugslån, mobillån eller et helt femte lån.

Dette gør du vel at mærke, hvis der ikke er tale om et rentefrit lån.

Er der tale om et rentefrit lån, så er der selvsagt ingen renter at få fradrag for. Bemærk i øvrigt, at der ikke kan opnås fradrag for diverse gebyrer.

Rentefradraget varierer typisk fra år til år, hvorfor du ikke kan forvente, at fradraget er lige så højt i år, som det var sidste år.

Rentefradragets størrelse afhænger bl.a. af, hvor mange penge du låner, og om du er enlig eller har en ægtefælle. I skrivende stund opstår du det højeste fradrag, når du låner under 50.000 kr. som enlig, eller når du låner under 100.000 som gift.

Regeringen har bestemt, at rentefradraget skal falde med 1 procentpoint om året indtil 2025. Denne plan blev fremlagt i 2019 og varer altså nogle år endnu.

Ovennævnte berører dog kun dig, der låner over 50.000 kr. som enlig eller over 100.000 kr. som gift.

Her er satserne:

• Rentefradrag 1: 23,6 % i 2021 (hvis du låner over 50.000 kr. som enlig eller over 100.000 kr. som gift)

• Rentefradrag 2: 33,6 % i 2021 (hvis du låner under 50.000 kr. som enlig eller under 100.000 kr. som gift)

Ergo får du altså et rentefradrag på mellem 23,6 og 33,6 % med udgangspunkt i satserne fra 2021. Dette kan som nævnt variere fra år til år, hvorfor du skal holde dig up-to-date. SKAT skal nok holde dig opdateret.

Opnår jeg et højere rentefradrag ved optagelse af et banklån kontra et online lån?

Det korte svar på ovenstående spørgsmål kommer her; nej, det gør du som udgangspunkt ikke.

Tilbage i tidernes morgen indførte man rentefradrag for at hjælpe nogle af de boligejere, der netop havde investeret en masse penge i en ny bolig og derved skulle til at afholde en masse renteomkostninger.

Disse boligejere kunne – og kan – få dækket en del af deres renteudgifter ved hjælp af et fradrag. Dette gjorde – og gør – det meget mere overkommeligt at investere i bolig.

I dag forholder det sig sådan, at man kan opnå rentefradrag, uanset hvilket lån der er tale om.

Dit lån skal altså ikke nødvendigvis være et realkreditlån eller et boliglån, hvis du skal gøre dig forhåbninger om at opnå et rentefradrag.

Hvad angår satsen, så har det intet at sige, hvilken lånetype der er tale om. Til gengæld har det afgørende betydning, om der er tale om et lån på 40.000 eller 400.000 kr.

Som vi kort har været inde på, så opnås det højeste rentefradrag ved optagelse af mindre lån på under 50.000 kr. (enlig) eller under 100.000 kr. (par).

Dermed ikke sagt, at man skal holde sig væk fra de større lån.

Bemærk, at gæld til det offentlige (f.eks. SKAT og AM-bidrag) ikke er fradragsberettiget.

Værd at vide om at opnå rentefradrag (registrering og indberetning)

Du har med al sandsynlighed besøgt denne side, fordi du afdrager på et eller flere lån og gerne vil opnå det rentefradrag, du er berettiget til.

Er det korrekt antaget, så er du landet på den helt rigtige side.

I langt de fleste tilfælde skal du ikke selv foretage dig noget for at opnå fradrag.

Det er nemlig mere reglen end undtagelsen, at man får fradrag helt automatisk. Under alle omstændigheder er det dog en god idé at tjekke op på, om de noterede renteudgifter nu også stemmer overens med virkeligheden.

I sjældne tilfælde skal du selv indberette dine renteudgifter. Det skal du f.eks. gøre, hvis du har haft renteudgifter til et lån, du har optaget i udlandet, eller hvis du har optaget et lån uden indberetningspligt.

Er ovennævnte aktuelt for dig, så skal du opdatere din årsopgørelse, hvor du kan notere det i rubrik 44 (renteudgifter af anden gæld), rubrik 432 eller rubrik 493.

Derfor gives der rentefradrag

Vi har allerede været kort inde på, hvorfor man har valgt at give rentefradrag.

Langt de fleste danskere skal på et tidspunkt ud og låne penge, fordi der skal købes nyt hus, en ny bil eller finansieres noget helt tredje, og når det bliver aktuelt, så giver fradraget både frihed og tryghed til låntageren.

Du opnår øget frihed og tryghed, idet du kan få dækket en relativ stor del af dine renteudgifter.

På den måde bliver dit lån billigere, og det er derfor lettere at overkomme de ofte høje låneomkostninger.

Rentefradrag har bl.a. indflydelse på boligmarkedet

Rentefradrag har indflydelse på en lang række ting i samfundet, herunder boligmarkedet.

Det hænger sammen med, at der ved de fleste realkreditlån bliver betalt mange tusinde kroner i renter hvert eneste år.

I den forbindelse vil rentefradragets størrelse have stor betydning for, hvor stor en renterabat låntager vil opnå, og hvor dyrt det vil være at være boligejer for vedkommende.

Jo højere rentefradrag, desto billigere kan man altså sidde i en bolig.

Et højt rentefradrag vil derfor typisk motivere flere danskere til at bevæge sig ud på boligmarkedet, idet det pludseligt bliver billigere at låne til sådanne investeringer.