Lån penge Samlelån Billån Lånetyper

Restgæld

Check mark iconBeregning af restgæld

Check mark iconGuide til at mindske restgælden

Check mark iconSpørgsmål og svar om restgæld

Lånebeløb:
Låneperiode
E-mail adresse:
Indtast venligst din e-mail.
Telefonnummer:
Indtast venligst dit telefonnummer.
Estimeret månedlig ydelse* 3.843 kr. *Ved 7,00 % variabel deb. rente. Priseksempel: Samlet kreditbeløb 250.000 kr. ÅOP 7,84 %. Etb. omk. 2.500 kr. Samlet tilbagebetaling: 322.888 kr. Samlede kreditomkostninger: 72.888 kr.

Inden for emnet gæld vil man typisk støde på en række forskellige udtryk og begreber, herunder startgæld og restgæld.

Skal du låne penge, eller har du allerede lånt penge, så er det alfa og omega, at du ved, hvad restgæld er for noget. Det vil nemlig hjælpe dig til at skabe et større økonomisk overblik.

Her på siden vil du først og fremmest blive introduceret for, hvad det vil sige at have en restgæld. Umiddelbart efter vil du kunne læse lidt om, hvordan du finder frem til din aktuelle restgæld.

Endvidere kommer vi dig, der skal undersøge, om der er restgæld i en bil, til undsætning.

Som prikken over i’et vil du få en lang række konkrete tips til at komme hurtigere af med din restgæld. Jo hurtigere du kommer af med gælden, desto tidligere bliver du gældfri (med alt hvad det indebærer af frihed).

Hvad vil det sige at have en restgæld?

Din restgæld refererer til det beløb, du mangler at afdrage på et lån.

Har du lånt 100.000 kroner, og har du foreløbigt tilbagebetalt 50.000 kroner, så er din restgæld 50.000 kroner. I dette tilfælde ville din startgæld lyde på 100.000 kroner.

Uanset hvilket lån du optager, hvad end det er et banklån, kviklån, studielån eller billån, så vil du have både en startgæld og en restgæld.

Restgælden vil konstant (typisk hver måned) ændre sig i takt med, at du får nedbragt din gæld. Derfor er restgælden et øjebliksbillede af, hvor meget du mangler at betale tilbage.

Der er intet alarmerende ved at have en restgæld – du skal blot have en plan for, hvordan du får nedbragt gælden. Helst skal du betale de ydelser, der er blevet aftalt ved låneaftalens indgåelse.

Ønsker du viden om, hvad din aktuelle restgæld lyder på? Så hop til næste afsnit.

Sådan finder du frem til din restgæld

For dig som låntager er det ikke nok at vide, hvad definitionen på restgæld er.

Det er selvfølgelig en start, men endnu vigtigere er det, at du er bekendt med, hvad din aktuelle restgæld lyder på.

Det er nemlig en forudsætning for, at du kan få en afklaring omkring, hvor meget du mangler at afdrage på din gæld.

Hvad angår beregning af restgæld, så er det faktisk ikke nødvendigt at finde den store og avancerede lommeregner frem fra skuffen.

De fleste låneudbydere har et dashboard, hvor du ved at logge ind via dit kundelogin kan finde frem til alle dine låneoplysninger. I den anledning vil du bl.a. kunne skabe dig et overblik over den månedlige ydelse, startgælden, restgælden og meget mere.

Med ovennævnte fremgangsmåde vil du hurtigt kunne finde ud af, hvor meget du skylder i kroner og øre lige nu og her.

Hvis låneudbyderen ikke har et dashboard a la føromtalte, så bør du kontakte udbyderens kundesupport. De vil, hvis du oplyser dit personnummer eller andre personoplysninger, kunne gøre dig klogere på din restgæld.

Uanset om din restgæld er stor eller lille, så vil det være en fordel, hvis du ved nøjagtigt, hvad gælden løber op i.

Er der restgæld i bilen?

Det er ikke kun en stor fordel at vide, hvad restgæld er for noget, når man skal låne penge.

Du skal også have restgæld med i dine tanker, når du køber bil.

Det er nemlig en kendsgerning, at der er gæld i omkring 10 % af alle biler, og desværre følger denne gæld med bilen. Det betyder, at hvis du køber en bil med gæld i, så overtager du gælden – retfærdigt eller ej.

Hvis du ikke er i stand til at indfri restgælden på bilen, så risikerer du, at finansieringsselskabet henter og sælger bilen, såfremt de har taget pant i bilen.

Det kan altså have store konsekvenser at købe en bil, der er pant i.

Heldigvis er det nemt og hurtigt at finde svar på, om der er gæld i bilen eller ej. Du skal blot lægge vejen forbi tinglysning.dk, hvor du, blot ved at indtaste bilens nummerplade, kan skabe dig et overblik over eventuelle gældsforhold.

Tips til at komme hurtigere af med din restgæld

Som kort beskrevet, så er det helt normalt at have en restgæld på et lån, idet det kan tage mange måneder og / eller år at indfri et lån.

Det kan f.eks. være, at du har valgt, at lånet skal have en løbetid på 10, 24 eller 72 måneder. I hele denne periode vil du have en restgæld, der dog vil blive mindre med tiden.

Ønsker du at komme hurtigere af med din restgæld af den ene eller anden grund, så er der faktisk flere forskellige måder, hvorpå det kan gribes an.

Her kommer de gode tips:

  1. Få en kortere løbetid og dermed en højere månedlig ydelse – Vælger du, i samarbejde med låneudbyderen, at forkorte lånets løbetid og dermed få en højere månedlig ydelse, så vil du hurtigere kunne blive gældfri.

  2. Indbetal ekstra på dit lån – Har du mulighed for at indbetale ekstra på dit lån, så bør du gøre det, idet du dermed kan reducere din restgæld hurtigere end først planlagt. Det er dog kun en god idé, hvis du kan undvære de penge, du smider i puljen. Dette kan du som regel, men ikke altid, gøre gebyrfrit.

  3. Indfri hele gælden nu og her – Er din restgæld så lille, at du vil kunne indfri den her og nu, så kan du med god grund gøre det. Medmindre der er omkostninger forbundet med dette, så er det alt andet lige bedre at få gælden ud af verden.

Restgælden bør reduceres løbende, men kan også øges…

Som låntager er det som bekendt helt almindeligt at have en restgæld, men restgælden skal selvfølgelig gerne reduceres løbende.

I det tilfælde, hvor du betaler en månedlig ydelse, så vil din restgæld blive mindre fra måned til måned.

I nogle få tilfælde kan restgælden dog stige.

Det kan være tilfældet, hvis der sker flere rentetilskrivninger i løbet af året – f.eks. kvartalvise eller månedlige rentetilskrivninger.

Det kan også være tilfældet, hvis du i en eller flere måneder ikke indbetaler noget til dit lån.

2022-06-22

Med over 6 års erfaring indenfor låneformidling, har han godt styr på det nordiske lånemarked, Afif holder øje med at alt på Sambla.dk er korrekt og opdateret.

Spørgsmål og svar - restgøld

Hvor kan jeg se min restgæld?

Du kan se din restgæld via skat.dk. Her kan du logge ind og danne dig et komplet overblik over dine lån og kreditter. Her kan du se, hvem dine kreditorer er, og hvor meget du skylder de enkelte kreditorer. Du kan også kontakte dine kreditorer enkeltvis for at blive klogere på din restgæld.

Hvordan tjekker man restgæld i en bil?

Du kan tjekke restgæld – samt synsrapport og kilometertal – i biler via nummerplade.net. Her skal du blot indtaste bilens nummerplade eller stelnummer. Hvis der er restgæld i bilen, så vil det fremgå af resultatsiden. Undlad at købe en bil med restgæld, da du som bilkøber overtager gælden.

Unilån DK
Nordcredit DK
Facit Bank DK
Ferratum DK
Resurs Bank DK
Leasy DK
Ikano Bank DK
TF Bank DK
Cashper DK
KreditNU DK
Resurs Bank DK (Car)
Remember DK
AcceptLån DK
Bank Norwegian DK